Hvem er jeg

Mit navn er Susanne Sloth, og jeg er født i 1975.
Jeg står bag Sloths hjemmeservice - et firma der er skabt med hjertet på rette sted og med ønsket om at gøre en reel forskel for mennesker i hverdagen.
Jeg har det meste af mit arbejdsliv arbejdet med rengøring samt ufaglært i hjemmeplejen og på forskellige plejehjem - både almindelige plejehjem og demensplejehjem.
Gennem årene har jeg mødt mange mennesker og oplevet, hvor vigtigt det er at blive mødt med respekt, omsorg og nærvær.
Jeg har desuden taget forskellige kurser inden for rengøring og hygiejne, hvilket har givet mig en stor faglig viden om korrekt rengøring, kvalitet og god hygiejne.
Jeg har også hygiejnebevis, så du som kunde kan føle dig tryg ved, at arbejdet bliver udført professionelt og med fokus på høj standard.
Jeg vidste tidligt, at jeg gerne ville arbejde med mennesker og gøre en forskel i deres hverdag.
Derfor valgte jeg at tage uddannelsen som social og sundhedshjælper som jeg blev færdiguddannet i 2023.
Efter uddannelsen arbejdede jeg i hjemmeplejen, men jeg måtte hurtigt erkende, at der desværre ofte ikke er den tid til borgerne, som jeg mener de fortjener.
Jeg ønsker at kunne hjælp med ro, nærvær og kvalitet - uden stress og jag.
Det er netop derfor, jeg har startet Sloths hjemmeservice.
Hos mig handler det ikke kun om rengøring og praktisk hjælp - det handler også om tryghed, tillid, og god service.
Jeg går op i at mine kunder føler sig set, hørt og hjulpet på en ordentlig måde !